Jeg besluttede mig for at prøve lidt mere kontrollerede forhold med et 'Canon MP-E65 f/2.8 1-5x Macro'. Så derfor satte jeg et ministudie op indendørs.

Jeg tog et fad som jeg placerede 4 granit prøver i, da de lige passede i højden med fadet. Derefter fandt jeg noget fin mos som jeg placerede på granitten. Så placerede jeg lidt blade som baggrund og fyldte fadet med vand. Derefter hentede jeg fire myrer som modeller, de blev betalt i sukker ;-) Jeg brugte en 300 watt flash på fuld styrke, men måtte ned på f11 før der var lys nok, det er lidt "tørstigt" det objektiv. Billederne er taget ved en 4-5x forstørrelse, bemærk det stykke sukker på billede nummer to, det var omkring 1 mm langt.